I Regnbuen bruger vi “Marte Meo” som et pædagogisk redskab i vores hverdag.

Marte Meo betyder ”ved egen kraft”, og er en videobaseret metode, der bygger på principper for udviklingsstøttende kommunikation.

Det er en metode, hvor vi kan filme praksis og efterfølgende analysere, hvad vi ser, ud fra nogle bestemte principper.

Marte Meo har sit fokus på den kommunikation og det samspil, der foregår imellem mennesker. Ved at analysere videooptagelser fra dagligdagssituationer og aktiviteter kan det dokumenteres, hvorvidt det pædagogiske personale er udviklingsstøttende i sit samspil og om dette kan blive endnu bedre.

Når man bruger Marte Meo principperne i praksis sørger vi for at barnet får de bedste vilkår for udviklingen af et stærkt selvværd og selvfølelse. Vi hjælper barnet med at udvikle empati og tillid til sig selv og andre. Vi forbedrer relationen og sikrer en anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation med barnet, som giver barnet livslyst og tro på sig selv.

Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts, og den baserer sig på at undersøge samspillet ud fra 6 principper:

De 6 principper: 

1. At følge barnets initiativ: Når vi reagerer relevant på det barnet gør, siger eller føler, oplever barnet sig set, respekteret og værdifuld
2. At sætte ord på barnet: Når vi sætter ord på det barnet gør, er optaget af eller føler i nuet, lærer barnet sig selv at kende. Barnet føler sig set og forstået, hvilket styrker relationen og barnets selvværd.
3. At sætte ord på sig selv: Når vi sætter ord på hvad vi gør og oplever, lærer barnet os at kende. vi gør os forudsigelige for barnet, hvilket skaber tillid og tryghed.
4. At positivt bekræfte barnet: Når vi viser barnet at det er set og forstået med et positivt kropssprog, i positive toner og med positive lyde/ord, føler barnet sig værdifuldt, hvilket styrker selvværd.
5. Turtagning: Når vi skiftes til at være på og at give plads til andre lærer barnet de grundlæggende sociale egenskaber. Barnet lærer at det også bliver barnets tur.
6. Positiv ledelse: Når vi voksne har fastlagt hvad der skal ske, fortæller vi barnet hvad det skal gøre på en guidende og positiv måde og undlader at stille spørgsmål til barnet, hvis det ikke har et valg. Vi tager ansvar for stemningen og skal sørge for at den er tryg og positiv.)