Stjerneskuddet er en overgangsgruppe. Det vil sige at på stjerneskuddet går de mindste børnehavebørn og de ældste vuggestuebørn. Da stuen er blandet vuggestue og børnehave stræber vi efter en lille børnegruppe. Dit barn vil starte på stjerneskuddet når det er ca. mellem 2,4 og 2,6 år. Vi ser altid på det enkelte barn, om det er klar til at flytte gruppe. Normeringen på stjerneskuddet lever op til anbefalede normeringer. Personalet følger altså børnetallet.
Eksempelvis har vi i skrivende stund en gruppe med 3 vuggestuebørn, 8 børnehavebørn, 2 pædagoger og en pædagogisk assistent.
Dit barn vil altså stadig være vuggestuebarn, selvom det flytter fra stjernerne.
Fordi gruppen er lille, har dit barn her mulighed for at øve sig i at være i en børnehaveverden, sammen med de mindste børnehavebørn. Der vil være fokus på selvhjulpenhed, relationer, leg og sprog. Stuen følger vores årshjul og planlægger aktiviteter derudfra. Hver formiddag holder de samling og deler sig herefter i mindre grupper.
Stuen er en del af børnehaveteamet og planlægger ofte ture med Solen.
Når et stjernebarn flytter til stjerneskuddet, laver vi altid en indkøringsperiode hvor barnet eller hvis der er flere børn, går på besøg i en periode på en 1-2 uger. Her vil en voksen fra stjernerne følge barnet/børnene ind på stuen og hjælpe dem med at finde tryghed ved de nye voksne. Fordi vi er en lille institution oplever vi ofte at den tryghed allerede er der.
Dit barn vil gå på stjerneskuddet til det er omkring 4 år, hvorefter det flytter til solen.